Jeg vil bare lige sige, at jeg stadig er her. Det er godt nok ved at være noget tid siden at jeg har haft tiden til ar kigge forbi. Hvis I følger mig på Instagram vil I kunne se, at jeg stadig er aktiv og i live 😉 prioriteterne har bare været et helt andet sted. Det har været rart at ikke skulle binde sig til faste indlæg på bloggen. Når man som jeg har været aktiv i mere end 6 år med bloggen, kan lidt forandring under vingerne være en rar ting. Men på den anden side har jeg også haft meget svært ved at slippe den. Det har været en passion, hobby og arbejde gennem en længere periode. Derfor er bloggen også bare en stor del af mig. Så jeg er bestemt ikke klar til ar lukke den ned på nogen måde. 

Billedet stammer fra påskeferien hvor J og jeg var en kærestetur til London. Det var en ret så tiltrængt tur, hvor der var tid til os to alene og ikke kun Valentin. Vi fejrede vores 11 års dag sammen – helt vildt at tænke på hvor mange år vi har været sammen og hvor meget vi har gået igennem på de år. London var helt igennem skøn i påsken, jeg elsker at de ikke lukker hele byen af på grund af helligdage, dog kun om søndagen. Vi fik shoppet igennem, gået mere end 21km på en dag, spist virkelig god mad og set Phantom og the Opera – en must see efter min mening. Den var så fantastisk på alle måder.