Instagram #26

At the moment #2

Endnu et øjebliksindlæg på bloggen, som omhandler de ting jeg går og laver lige pt. Små ting og billeder, som alene ikke kan udgøre et indlæg – men som er små ting jeg går og hygger mig med i hverdagen. Som ikke nødvendigvis er dokumenteret på Instagram. Der er mange dyrebare og hyggelige stunder, som fortjener et lille indlæg i ny og næ.

109

Jeg får drukket utrolig meget te, nu hvor jeg er hjemmegående. Og det sker helst i min yndlings Mor kop fra Liebe og kogende vand fra min Erik Bagger termokande. Alt i mens forsøger jeg at læse det nyeste Costume, som jeg har abonnement på. Det er ikke altid lige nemt, at få dem læst når man har en nyfødt, der kræver sin tid. Ellers er mobilen min go-to specielt når der skal ammes. Her bliver der læst blogs på bloglovin, Instagram bliver opdateret og kalenderen bliver opdateret – både om dagen og natten.

043

Der bliver trillet mange ture med Baby, klart det bedste babykøb. I dag gik vi hjemme fra os af (indre københavn) ud til Fisketorvet for at købe gave. En dejlig gåtur ude i det friske og solrige vejr. Mange kilometer blev tilbagelagt. De har forresten et af de bedste puslelounge i Fisketorvet, hvor der er gode faciliteter såsom amme-båse med gardiner til at afskærme, rene puslepladser, og sofa med den bedste udsigt over området.

108

Jeg var i starten af ugen på PR besøg, hvor jeg fik de lækreste franske produkter fra Cattier med hjem, som gave. Produkterne er økologiske og indeholder ikke parabener. Specielt honningcremen glæder jeg mig til at prøve, elsker alt der dufter og smager af honning.
Lillemanden og jeg er så taknemmelig for alle de fine gaver, som vi har fået. Det er så overvældende, at der sendes så mange tanker vores vej.

110

Vi har også modtaget så mange flotte blomster og buketter. Der har stået og pyntet så flot i vores hjem. Jeg elsker at have blomster stående, det giver en friskhed og jeg nyder synet af dem. Lejligheden burde blive pyntet op med blomster noget oftere.

bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Instagram #26