Mindfulness & hjemmearbejdsdag

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Så nåede der lige at gå nogle uger hvor jeg ikke har været aktiv herinde. Jeg var ellers i en rigtig god stime, men så gik der lidt kage i den. Jeg havde bare ikke behov for at blogge, når jeg nu har stirret ind i en skærm i ti timer på arbejdscomputeren. Men jeg elsker det jo  stadig og har meget svært ved at slippe det, jeg har jo alligevel været på dette univers i flere år nok snart 6 år hvis ikke mere.
I mellemtiden har jeg forsøgt at male min egen kop på arbejdet, hvilket jeg egentlig synes gik rimelig godt taget i betragtning af, at det var første gang. Jeg har bestemt fået stor respekt for malerne, eftersom det på ingen måde er nemt at male porcelæn. Og min kop stikker da også en smule ud fra den samling jeg har stående. Den er ikke just en 1.sortering ej heller en 2.sortering. Men stolt over den er jeg da 🙂
Da min lillebror var i London købte han en Mindfulness malebog til mig. Til dem der ikke lige ved hvad det er, så er det en malebog for voksne. Bogen indeholder en masse forskellige tegninger af skove, dyr, figurer etc. og meningen er så at man skal koble af mens man farvelægger. Jeg har selv været igennem tre af tegningerne, og elsker det. Det er så rart bare at sidde og fordybe sig i de tegninger og ikke tænke på andet end hvilken farve der skal på. Det er ikke fordi jeg bruger så lang tid på den, men et kvarter til en halv time er rimelig hyggeligt.

I dag arbejder jeg hjemme fordi jeg skal have Valentin med forbi til hans 2-års undersøgelse hos lægen. Det er nu rart en gang i mellem at tage den hjemmefra, så er der lidt mere ro til at få ordnet det svære ting, som kræver meget koncentration. Et stort excel ark bestående af masser tal er ikke lige sådan at overskue. Når jeg er færdig med arbejdet smutter jeg lige forbi et PR bureau og tager den første og sidste del af pressedagene med i løbet inden den står på weekend.

bloglovin

Lately

instagram

Nu er weekenden lige rundt om hjørnet og jeg håber, at jeg kommer til at nyde den lidt mere end jeg har nydt de sidste to dage. I går måtte jeg simpelthen kapitulere og gå hjem fra arbejde fordi jeg var helt mast. Jeg fik derfra med kvalme, mavekramper, småfeber og træthed. Det resulterede så også i, at jeg sov det meste af dagen væk. Jeg tror faktisk at det er Valentin der har smittet mig. Han har også været sløj de sidste par dage. Men på den anden side, så har afdelingen på mit arbejde også være lagt ned med sygdom. Det er vist rimelig normalt ved sæsonskifte, det er slet ikke til at finde ud af med vejret. Mest af alt synes jeg det er mega koldt om morgenen.

Jeg har tilbragt dagen i dag hjemme også, har det noget bedre men stadig mavekramper. Jeg har arbejdet hjemmefra mens lillemanden har sovet sin lur. Så jeg ikke er helt bagud med at få svaret på mails. Der ligger store projekter jeg ikke bare lige kan glemme mens jeg ligger her og er småsløj. Jeg håber og er sikker på, at i weekenden bliver vi alle raske igen, selvom Valentin lyder som de små mus fra Cirkeline.

bloglovin

God kaffe men mere vand

kaffe

Jeg elsker kaffe, men det er ikke sådan at jeg fuldstændig overdoser på det i løbet af en dag. Det bliver to maks to kopper kaffe – gerne en latte når jeg rammer kontoret og så en sort kaffe til efter frokost. Tit sker det at jeg slet ikke får drukket hele koppen fordi jeg lige skal til et møde eller jeg lige bliver distraheret fra min plads. I weekenderne drikker jeg som regel kun en kop kaffe og den skal altså være god. Det er som regel til morgenmaden fordi der bruger vi så lang tid ved bordet og hygger om morgenmaden. En meget langsom start på dagen. I ny og næ ryger der også lige en espresso ned hvis det er at jeg lige rammer et punkt på dagen, hvor der mangler lidt energi. Det synes jeg tit sker, når vi har været på legepladsen og jeg har været lidt aktiv og hoppet rundt samt alt for meget frisk luft. Dolce Gusto sendte mig forleden et par æsker med nogle af deres nye varianter af kapsler, heriblandt var der en Yunnan espresso, som er en kinesisk variant af espressoen. Jeg smagte den her forleden og den er bare så fyldig og intens i smagen. Selvom jeg drak den som den var, så kunne jeg forestille mig at den vil være god til en latte, fordi den har en meget kraftig smag der er god balance med mælkeskummen.

Udover at drikke kaffe, så har jeg de sidste par uger stræbt efter at få drukket nok vand. Jeg er som regel så dårlig til det mest af alt fordi jeg sjældent bliver tørstig. Dog har jeg nu altid fast ved mit skrivebord en kande med vand, hvor der kan være 1liter vand i. I løbet af en dag skal jeg drikke ca. 1,5liter vand. Ikke alle skal drikke 2liter som det foreskrives, det kommer helt an på kropsvægten og aktivitetsniveauet. Eftersom jeg ikke er særlig stor og heller ikke er så aktiv, så skal jeg faktisk ikke have meget mere end 1,5liter i løbet af en dag. Det har gjort det så meget nemmere at drikke vand, når jeg kan se på kanden hvor meget jeg har drukket. Jeg har faktisk stort set alle dage opfyldt mit mål, og for at det ikke skal være løgn, så synes jeg også at min hud har været lidt mere frisk at se på.

bloglovin

Beauty favoritter

lynn

For noget tid siden spurgte Emma Martiny mig til min beauty favoritter. Mine favoritter lige når det kommer til makeup er rimelig meget det samme. Når først favoritten er fundet, så forbliver den egentlig hos mig indtil den udgår – stort set, eller til der kommer en afløser der er bedre. Ovenstående blev postet hos Emma, hvor jeg kommer med mine ord på hvorfor lige netop de produkter er udvalgt som mine yndlings. De indgår allesammen i min daglige rutine uanset om det er weekend eller hverdag, det er også de ting som bare SKAL være med når jeg er ude og rejse. Intet mindre. Alle andre steder kan jeg godt undvære og pakke mindre, men med makeup og ansigtsrens er det et no-go. Der bliver ingen undtagelser.

Håber I nyder jeres weekend, jeg har en lidt travl en. Ikke fordi vi har så mange planer for dagene, men jeg har bare travlt på arbejdet hvilket også betyder, at computeren lige bliver tændt i nogle timer. Selvom det er hviledage! Mine weekender lige nu bliver meget fokuseret på Valentin, hvor han er i centrum. Jeg har jo ikke forfærdeligt mange timer med ham i dagligdagen for jeg er som regel først hjemme efter kl.17 og så tiden hurtigt med alt det praktiske inden han som regel kommer i seng lidt i 8.

bloglovin