Lately

lately

Det er ved at være et stykke tid siden med Lately indlæg, selvom det kun er ca. indlæg siden at jeg lavede status. Tiden flyver bare afsted for tiden og inden jeg får set mig om og sat mig til at skrible på computeren er der gået en uge eller to. Det gør jo bare, at det nogle gange er nemmere at recape med et par billeder samlet i et overskueligt matrix.

Februar har budt på fastelavn, nok mest noget for Valentin. Det er egentlig hans allerførst fastelavn hvor han var udklædt. Sidste år var vi i Hong Kong. Ellers har vi også forsøgt at holde vores weekender så fri som overhovedet muligt for at vi kan nyde roen der sænker sig i weekenden og få nydt hinanden. I dag har jeg dog sendt manden afsted ud og spise med madklubben og Valentin har sovet fra MGP. Jeg nåede lige en tur forbi frisøren i dag efter at have udskudt det i alt for lang tid. Der røg en del centimeter af og nu virker det virkelig så rart og let på trods af at det stadig er rimelig langt.

En stor ting vi har gjort på det sidste er at vi har været ude og kigge på en villalejlighed. Vi havde egentlig parkeret tanken om at flytte rimelig langt væk, fordi vi har så svært ved at flytte fra byen samt flytte Valentin fra hans vuggestue. Vi havde fundet en rimelig fin ejerleglighed med egen have og parkering og var millimeter fra egentlig også at byde på den og banken sagde god for den. Men efter grundige tanker og mange dages grublende blev vi enige om, at vi har det for godt nu til at ville lade os binde af den udgift der er forbundet med at eje. Vi havde heller ikke begge denne 100% eufori over stedet, så i stedet for at købe den første og den bedste bliver vi nok boende hvor vi gør lidt endnu. Vi kan simpelthen ikke få os en bedre placering end der hvor vi bor.

bloglovin

Lately

lately

Hvad har jeg lavet på det seneste? Jeg føler allerede at 2016 er skudt i gang for fuld fart. Jeg har på det sidste to uger haft en følelse af at det har været de længste uger, men på den anden side har vi allerede været igennem 16 dage af det nye år. De sidste to uger  har handlet rigtig meget om arbejde, hvilket jeg heldigvis er glad for. Jeg får stadig et sug igennem maven hver gang jeg går igennem produktionen for at komme til kantinen. Jeg synes det er så fantastisk fascinerende at se den spæde fase af et produkt.
Når tiden byder på det, så er det 100% fokus på familien. Weekenderne handler typisk om at nå mange praktiske ting, især når Valentin sover. Jeg følte mig som en halvpakket æsel på vej hjem fra posthuset i dag. Jeg får samlet mig en del, når jeg ikke lige får hentet nogle pakker på 14 dage. Det var en god blanding af udsalgsshopping og PR gaver. Derudover rendte jeg i tre BR for at finde en kælk til Valentin. Der var stort set udsolgt i alle butikker, men heldigvis fandt jeg en som jeg fik slæbt med hjem. Det er første gang at Valentin kom ud og legede med sneen i år. Sidste år var han ikke rigtig gammel nok til at forstå det sjove i at kælke eller lege med sneen. Det var helt fantastisk at være ovre i Ørstedsparken der var helt snedækket. Vi havde en mindre bakke for os selv, hvor vi kunne kælke og bygge snemænd. Det sjoveste var nok at blive trukket rundt på kælken, mor og Valentin mens far oksede rundt. Så er man pludselig ikke ældre end 4 år igen.

bloglovin

Staycation

staycation

Puh det er ikke helt nemt at komme tilbage på arbejde igen efter 16 dages ferie. Det værste var nok at skulle stå op kl.6 i morges. Alle dage har vi haft den luksus, at vi har kunne sove til kl.8 eller mere. Vi har fuldstændig vendt op og ned på alle vores rutiner. Det var derfor absolutlig heller ikke sjovt for Valentin at stå op.

Det har været 16 skønne dage, hvor det egentlig føles som om tiden bare er fløjet afsted. Jeg føler jeg har oplevet og lavet så meget og alligevel ikke. Vi har også brugt utrolig meget af tiden på bare at slappe af, og nulle rundt derhjemme. Jeg har fået ryddet lidt op, og klaret nogle af tingene der stod på to-do listen. Jeg har derfor heller ikke blogget eller læst blogs mens jeg har været på ferie. Det er kun lige Instagram som har været lidt mere aktiv end ellers

staycation2

Lige inden julen fik jeg min julegave af J, som bestod af en staycation. Det er egentlig et sjovt koncept, men det er nu en god idé. Jeg havde ellers troet at vi skulle være sammen alle os tre sammen med svigerfamilien og en tur i Tivoli men det blev det så ikke til. Jeg fik lov til at starte dagen med en manicure hos et spa-sted. Jeg fik lavet neglene klar til juleferien. Derefter havde J så arrangeret at Valentin blev passet hvorefter vi så tog på Tivoli hotellet. Et virkelig super fint hotel, og deres pool område kan klart anbefales. Vi lavet ikke så meget andet end drikke vin på værelset og spise på Sticks & Sushi på toppen af hotellet. Vi trillede så også ned på værelset lige efter. Det gik strålende med at få Valentin passet af Farmor og farfar for første gang, han spurgte kun til os nogle enkelte gange mest for at vide hvad vi lavede. Jeg tror ikke han savnede os spor.

bloglovin

Julen 2015

jul2015

Jeg har virkelig nydt julen i år, men har også haft meget at se til lige siden at jeg gik på juleferie. Der har været noget at lave hver evig eneste dag. Alle de ting som jeg ikke har nået at gøre i hverdagene har jeg fået nået at gøre nu. Og så har vi sovet længe næsten hver dag, jeg tror ikke jeg er stået op før kl.8 nogle af dagene.
Nu er julen jo officielt ovre, og jeg har nydt alle fire juledage som vores vedkommende startede den 23.dec og sluttede d.26.dec hos mine forældre. Valentin har haft nogle helt vildt lange dage omringe af familien og hans små kusiner og fætre, det har slået ham fuldstændig ud og det resulterede i nogle dage uden meget søvn og i går fik han endelig sovet igennem hvilket resulterede i 13 timer i streg. Han er endelig ved at være sig selv igen. Vi har ellers bare brugt de to sidste dage på at lege med alt det nye legetøj han har fået og rendt rundt i vores pyjamas stort set hele dagen lige på nær da turen gik til Netto. Selvom jeg godt kan blive rastløs af at lave meget lidt, gik det nu egentligt meget godt med bare at tulle rundt derhjemme og pille julepynt ned.
Vil blev alle begavet i julen, mere end vi havde behov for. Jeg fik mig en skøn overraskelse af J, en staycation væk fra hverdagen hvor Valentin blev passet. Det vil jeg næsten lave et helt separat indlæg om, da det var en skøn dag/aften. Kan virkelig anbefales selvom jeg lige blev taget på sengen, da jeg fik overraskelsen.

bloglovin

Ferie!

ferie

Endelig er der ro på, og 16 dages ferie er påbegyndt. Jeg havde lige fundet 5 feriefridage som jeg lige kunne bruge min ferie på. Det giver jo en dejlig lang juleferie. Jeg glæder mig så vildt meget til at holde fri, sidst jeg gjorde det var i sommerferien hvor jeg havde 14 dage. Det bliver så dejligt at kunne vågne op om morgen uden at stresse med at komme ud af døren og skønt at kunne bruge hele dagen med Valentin. Han har nemlig også ferie nu sammen med os, der var ingen grund til at sende ham i vuggestue. De fleste af hans venner er alligevel gået på ferie.

Jeg elsker juletiden, især nu hvor vi har et barn der så småt forstår julen. Det er så sjovt at se hans glæde ved at åbne hans LEGO julekalender, købe julegaver til ham og bare se ham suge julen til sig. Nye ord pryder hans læber såsom nisser, juletræer og julemænd. Vi har inde og se julemanden i Illum i dag. Selvom han var en smule nervøs i starten, så synes han heldigvis også at han var morsom. Jeg er egentlig ikke meget for at våge mig rundt i byen ved juletid fordi der er alt for mange mennesker, vi gjorde det dog i dag tidligt morgen og det var OK. Dog kunne man slet ikke fornemme at det var en søndag. Jeg har heldigvis klaret alle mine julegaver, som alle er købt online pånær to ting til Valentin. Det har været så nemt at bestille det hele og ikke skulle stå i kø i en varm og overrendt butik. Jeg fik købt mine blomster ved blomsterhandleren ved Magasin og drukket kaffe mens Valentin sov i barnevognen. Jeg glæder mig helt til det bliver jul, så vi kan hygge med familien og give de gaver som vi har fået købt.

bloglovin