Ny stol til Lille V
Valentin har fået en Nomi stol af Evomove. En stol som han sidder bekvemt og blødt i og vigtigst af alt, en stol så han kan sidde med til bords. Jeg synes det er vigtigt, at han kan sidde med når vi spiser, så han fra en tidlig alder lærer om mad – han følger allerede godt med i vores spisning. Og tygger gerne med når vi andre spiser også selvom han ikke har noget i munden 😉
Det er vigtigt for ham, at han kan sidde behageligt under spisningen uden at det belaster hans ryg. Nomi skråstolen kan indstilles til en næsten liggende position, som belaster hans ryg mindst muligt, og når han bliver lidt større kan den indstilles til en mere siddende position. Jeg er ret overrasket at stolen er lavet så den vejer så lidt som den gør. Det gør det nemlig langt nemmere for mig, at flytte rundt på stolen uden at blive belastet. Og vigtigst af alt lever den op til de internationale standarder for sikkerhed. Den er nemlig ret så stabil på trods af at den vejer så lidt. Den er så yndig og elegant at se på og fylder meget mindre end andre højstole gør.
Følg med i det nye år, der er nemlig en af jer derude, der har muligheden for at vinde en Nomi højstol.
Ingen kommentarer endnu