Weekendens outfit

Favoritter i sommerperioden

 photo 8b17d8d9-b179-4bcf-b86c-bf932d632622.jpg

Her er nogle af mine favoritter i øjeblikket, jeg får en hel masse ting til test, i goodiebags og nogle køber jeg selv når jeg bliver så inspireret af beautybloggere. Jeg klinger mig tit til de samme produkter, og giver sjældent slip på det med mindre det er udsolgt og ingen andre alternativer er tæt på. Derfor er det så rart, at jeg har muligheden for at teste så mange typer af forskellige produkter. Meget af det her er kun en brøkdel af de produkter jeg får, og meget af det kommer slet ikke på bloggen.

1 + 2) Glattejern + Alterna Bamboo style boho waves : Jeg bruger et glattejern/styler året rundt til at kreere bølger i håret. Her om sommeren bliver det til skødesløst beach waves. Lidt tilfældige krøller hist og her kan give et frisk finish. Og det er altid en god løsning, hvis man har lidt trist og fladt hår.
3+4)
Oriflame tinted tan + Biotherm: Desværre er det ikke længere muligt, at få fingrene i denne farvede selvbruner fra Oriflame. Den giver instant glød, men næsten for meget synes jeg. Jeg frygter at ligne en bronzestatue og er mega ræd for at få “selvbrunerplamager” der er ikke noget mere kikset! Derfor for at få en mere jævn og knap så meget brun pigment, blander jeg den med en god klat Biotherm creme. Det kan være hvilken som helst creme du blander din tinted selvbruner op med, men en fed creme virker i min mening bedst. På den måde får jeg en jævn udsmøring og får farve med det samme. Jeg har ikke altid lige tiden til at kaste mig ud i solen, og så frygter jeg også pigmentpletter, som man jo har større tendens til som gravid. Og så er der også lige et andet problem – jeg kan jo ikke ligge på maven, så jeg kan ikke få sol bag på. What to do! Selvbruner er løsningen 🙂 Det kommer dog kun på en gang i mellem her i sommerperioden, mest for ikke at blænde nogen som helst med mine blege ben
5) Bio Oil: Jeg har fået Bio Oil forærende i PR-gave og har brugt den jævnligt i løbet af graviditeten. Den er lavet til at mindske chancerne strækmærker. Nu har jeg også læst mig til, at strækmærker ligger i generne. Min mor har absolutlig ingen strækmærker, og jeg tør slet ikke tænke på om jeg ville have fået dem, hvis ikke jeg havde brugt olien. Den fugter også ganske fint, hvilket der er ret stort behov for, når maveskindet strækker sig – det giver en værre kløen på maven.
6) La Roche Posay: Jeg prøver så vidt muligt, at undgå solen fordi jeg er så bange for at få pigmenter i huden. Det har man nemlig en større tendens til, når man er gravid. Men når jeg nu bare skal have mig en lille smule sol, bliver det med en god solcreme med solfaktor 50. Jeg har tidligere fået lavet en test, hvilket viste, at jeg har meget lys hud. Så derfor skal der faktisk en solfaktor 50+ til, selvom det lyder meget voldsomt. Men hellere det end at ødelægge huden.
7) M2 Beauté:
Jeg har brugt M2 beauté som er en serum til at forlænge og gøre vipperne fyldigere over en længere periode. Jeg har brugt den i et par måneder nu hver aften (dog ikke hver aften, som man skal) og det har givet mig meget længere vipper end jeg ellers er født med. Jeg har også lagt mærke til, at de er blevet fyldigere. Det kræver lidt tålmodighed, fordi man ser ikke resultatet med det samme. Men efter en længere periode, kan man dog se resultaterne hvilket jeg er ret godt tilfreds med.
8) Smashbox photofinish:
Som gravid har jeg ikke hele tiden haft pæn hud, det er dog blevet langt bedre nu hvor hormonniveauet måske ikke er så højt længere, og så tror jeg også det har hjulpet med den rette hudpleje som I kan læse mere om her. Anyways, så bruger jeg Smashbox photofinish til at jævne huden ud inden jeg putter BB cream på. Det gør huden lidt pænere og så føles den som en babynumse efter et tyndt lag af det.
9) Chanel no.5:
Denne kræver næsten ikke en introduktion. Den bløde parfumerede duft, der minder mig om dejlige og blide sommerdage. En klassiker der kun kræver, at man dupper et par dråber på huden og den holder næsten hele dagen.
10) Smashbox + Make up forever lipgloss: Mine læber er nogle værre divaer, når det kommer til hudpleje. Det er nok min egen skyld, eftersom jeg har vænnet dem til at blive plejet konstant med enten lipgloss, eight hour cream eller læbepomade af en art. Jeg går sjældent med læbepomade alene, det kræver først et lag farve på læberne hvis ikke de skal være af samme farve som min hud. Ja, de er meget blege! Derfor er de to ovenstående mine favorit go-to når jeg skal have noget farve til læberne, samtidig med at de ikke må udtørre læberne. Hvilket jeg tit synes at læbestifter gør.
11) Essie:
Need I say more! Elsker de her farver om sommeren, de lyserøde nuancer – jeg har efterhånden en del i de farver. Så mange at jeg faktisk slet ikke kan holde styr på deres navne. Der ligger flere i mit skab end jeg lige har vist her. De lyserøde farver bruger jeg mest om sommeren, og de mørkere farver til om vinteren. Men jeg har dog godt nok lysegrå på mine negle pt. men lyserød, Mambo hedder den, på mine fødder.

bloglovin

2 kommentarer

  • Sikke mange lækre produkter!! Jeg brugte selv matas mavecreme og jeg fik 7-9-13 ingen strækmærker 🙂 Jeg har dog hørt at det er homoner der giver strækmærker.
    /Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • dailystylediary

      Er også ret sikker på, at det er hormonerne der gør værket. Men for en sikkerheds skyld, er det nu meget godt at smøre sig ind alligevel 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekendens outfit