Mix and match

3 OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Så er jeg endelig på vej hjem efter at have været ude af døren siden kl.7 imorges. Efter arbejde drog jeg direkte til et Black Swan event for at kigge på de nye styles. Der var så meget fint og sort som jeg er fan af.
Egentlig havde jeg også et event senere men det magter mit hoved og krop bare ikke lige i dag. Så det må være det.

Egentlig handler det her indlæg slet ikke om min dag. Det handler om mix og match af Royal Copenhagen stel. Min samling er vokset noget på det sidste og jeg blev derfor spurgt af en læser hvordan jeg vil mikse mit stel. Jeg er fortaler for at blande det. Det synes jeg giver så fedt og dekorativt indtryk. Jeg har både hvid riflet, blå mega, musselmalet, blå elements og helblonde. Mine tallerkner er inddelt i tre størrelse hvoraf middagstallerken er blå mega, frokost er musselmalet og dessert tallerken eller hovedrretstallerken om man vil er hvid riflet. Kopper har jeg et stort mix af og der er jeg jo vil med dem alle, så begrænsningen er svær. Som I kan se på billedet er der jo fire forskellige kopper og brugen af det afhænger af humøret 🙂 jeg forsøger at blande det hele så vidt muligt, så det ikke kun er blå mega som er i fokus. I må se resten af samlingen på et andet tidspunkt men for nu er det lige tallerkner og kopper der er i fokus!

Hav en skøn aften <3

bloglovin

How to i en travl hverdag

dagligdag1dagligdag

Indrømmet det er lidt hårdt at komme tilbage til den virkelige verden, dagen starter kl.6 og så er der run på fra morgenstunden af. Som regel kan jeg lige nå at gøre mig selv klar inden Valentin står op. Så er det morgenmad og gøre klar til at komme ud af døren. Jeg skal både med bus og tog, så det kræver lidt transporttid og planlægning, hvis jeg skal nå det hele. Jimmie har heldigvis også mulighed for at aflevere, så det skiftes vi lidt til. Det kræver bare lidt planlægning, så skal alt nok gå. Jeg synes jeg vil dele lidt tips til hvordan vi får hverdagen til at hænge sammen uden at der bliver for meget stress over det. Jeg elsker at planlægge og være på forkant med tingene, det synes jeg hjælper så meget på mit stress-niveau frem for at presse alt til sidste øjeblik. Mine aftener er som regel meget stille og rolige, Valentin går som regel i seng inden kl.8, det giver mig tid til at nå en masse jeg ellers ikke vil kunne når han er vågen eller om morgen. Derfor ordner jeg også alt hvad jeg kan nå om aftenen. Så vi slipper for de stressende morgener. Nu går der lige husmor i det hele, hvor jeg lige deler ud af vores tips til at få en hverdag til at hænge sammen.

  • Læg tøj frem om aftenen til dig selv og barnet – planlæg gerne for en hel uge
    Det er måske lidt svært at forudsige hvad man lige har lyst til at have på den pågældende dage, men jeg har altid noget tøj liggende i skabet, som jeg bare ved at fungerer lige meget hvordan humøret lige er. Det er om at få opbygget sig et godt basis garderobe.
  • Gå i bad om aftenen
    Jeg sparer så meget tid om morgen ved at gå i bad om aftenen. Det foretrækker jeg til hver en tid. Jeg elsker at gå rent og afslappet i seng.
  • Forbered allerede noget af aftensmaden aftenen inden
    Aftensmaden er noget af det der tager allerlængst tid, når vi kommer hjem fra arbejde. Så vi forbereder altid aftenen inden alt det vi kan til dagen efter, når Valentin er lagt i seng. På den måde undgår vi alt for meget virvar i ulvetimen.
  • Lav en madplan
    Brug en halv time om ugen til at lave en madplan, måske kun for nogle dage eller en hel uge. Det sparer altså gevaldigt meget tid i supermarkedet, hvor man render rundt i supermarkedet og forsøger at blive inspireret. Og tit ender med at købe det samme der er nemt og enkelt.

  • Lav retter til at have i fryseren
    Vi har altid et eller andet liggende i fryseren som vi kan hive frem, hvis det lige glipper med at købe ind. Et hjemmelavet måltid er altid lidt bedre end take out. Hvis man laver et aftensmåltid der er fryseegnet, så kan man da lige lave en ekstra portion og smide i fryseren. Det kan være lasagne, kødsauce, frikadeller eller gryderetter.
  • Sørg for at tasker er pakket og klar
    Vores tasker bliver altid pakket om aftenen med alt det nødvendige vi nu skal bruge. I min taske er det at huske nøgler, snacks til arbejde og andet praktisk. For Valentins vedkommende er det ekstra sutter og tøj til vuggestuen
  • Hav synkroniseret kalender, det sparer for en masse misforståelser og bøvl
    For at alt skal gå efter planen, og arrangere hvem der skal hente og bringe, har vi synkroniseret vores kalendere. Vi har overblik over hinandens kalendere i vores Google calendar. Det sparer en masse bøvl ved at man ikke glemmer at den anden nu har en plan den dag, eller hvis man skal lave aftaler med andre eller på hinandens vegne.
  • Og vigtigst af alt husk at få min.7 timers søvn 😉
    Jeg går i seng senest kl.23 for så at stå op kl.6. Jeg går allerhelst i seng kl.22 så jeg får en lang nats søvn. Jeg duer altså bedst på meget søvn, hvis det skal være over en længere periode. Så i stedet for at sidde på sofaen og lave ingenting daffer jeg hellere i seng, når alt andet er ordnet. Så føler jeg mig udhvilet og klar til dagen.

Afsæt også gerne mindst en weekend i måneden, hvor I ikke laver aftaler med andre. Det giver bare så meget tid til hinanden og at nå alle de huslige pligter, som man ikke når i hverdagene. Det hjælper så meget på stressniveauet at man lige kommer helt ned i gear og når alt på to-do listen og kan nyde hinandens selskab.

Har I andre gode tips og tricks til at få det hele til at være non-stress i hverdagene?

bloglovin

Dimser fra Søstrene Grene

søstrene grene

En butik jeg elsker at kigge i er Søstrene grene, det er lidt som med IKEA, man går aldrig tomhændet derfra. Hvis ikke det er fordi jeg har lært at beherske mig lidt når det kommer til dimser og dutter, så havde jeg nok købt hele butikken. I går gik jeg dog rimelig målbevidst derind med det formål at købe lidt til julepynten og gaveindpakning. Det er rart altid at have gavepapir liggende, selvom jeg for tiden bruger en anden indpakningsmetode. Nemlig en fin lækker papirspose, silkepapir og så bare gaverne ned i. Flotte papirsposer har de også i SG. Jeg elsker dog deres gavepapir, som kommer i et væld af farver og mønstre, det er svært ikke at købe dem allesammen. Cellofan har jeg også altid liggende, til hvis man lige skal bikse en blomst sammen, pakke hjemmebag ind eller bare samle nogle beauty-produkter til gave. Julekuglerne er i plastik og skal hænge på vores lysende gren, når det kommer til julen er jeg ikke nær så farveforskrækket. Jeg er glad for de her er i plastik, med vores lille pilfinger havde det aldrig gået med glaskugler.

bloglovin

Planlægning af fødselsdag

OLYMPUS DIGITAL CAMERA 101

Om under 1 måned, så har Valentin fødselsdag. Altså han bliver 1 år….et helt år! Vi har valgt, at den kun skal fejres med den nærmeste familie. Jeg har jo en ret lille familie, de bor allesammen i udlandet og J har også en lille familie, men samlet bliver vi nok alligevel lidt over 20 stks. Vi holder den hjemme hos os, hvor der skal være fingermadder, lækre drikke og snacks – samt ikke mindst en lagkage. Hvis I kigger på billederne foroven kan I nok godt fornemme et tema. Valentin er jo en dreng, så det hele bliver meget blåt/lyseblåt.
Jeg har købt en masse på ebay, hvor det hele koster en brøkdel af prisen. Sugerørene har jeg vist givet 9kr for. Det er altså 1/3 af hvad man ellers skal give andre steder. Jeg har også købt Walking pets balloner, som skal pustes op med helium. De er så seje, hvis ikke I kender dem, må I lige google det. Er der forresten nogen der ved hvor man kan få billig helium på engangsbeholdere?
Ebay er et kanon sted at bestille fest-og lagkagetilbehør, man skal dog være ude i god tid. Leveringen tager alt mellem 2-5uger, så det kræver lidt planlægning forude. Pinterest er et genialt sted at få inspiration til temafester, madidéer og invitations-inspiration.

bloglovin

Must have til ferien

1Herhjemme får jeg brugt meget tid på at lave lister og pakke til ferien som er om en uge og en dag. Jeg går virkelig og tæller ned til at vi kommer ud og rejse. Ikke at det som sådan er tiltrængt nu hvor jeg er på barsel, men det er bare så hyggeligt og spændende at rejse. Oplevelserne, den gode mad og hygge med min lille familie. Jeg slapper aldrig af på ferie, for der er så meget jeg gerne vil nå at se og spise. Så det er skam ikke derfor vi skal afsted.
Nu hvor jeg er på barsel, så har jeg jo masser af muligheder for at gå og planlægge hvad vi skal pakke. Der går næsten sport i det for mig, at pakke så lidt som muligt, men samtidig ikke undvære noget på ferien. Enkle kjoler som er rare at have på og nemme at vaske, de fylder ingenting i kufferten. Solbriller, bikini, håndklæde, solcremen og hatten er en must til stranden. Solhatten og solcremen er også gode til storbyferier, hvor man ikke skal undervurdere alt den sol man kan få på de lange gå ture. Behagelig fodtøj er et must, jeg rejser aldrig med høje hæle, for hvornår får man lige brugt dem? Til opbevaring af kosmetik har jeg en stor toilettaske og til gåturene har jeg en bæltetaske til opbevaring af de vigtigste ting såsom pung og mobil.

// Rayban – Alex // Kjole fra New Look // Bikini fra Nelly // H&M Badehåndklæde // Espadrilles fra Asos // La Roche Posay solcreme //  House Doctor toilettaske // Stråhat fra Asos // Bæltetaske fra Becksøndergaard //

Indlægget indeholder affiliatelinks

bloglovin