Hello!

Barnevogns forespørgsel

september

Jeg har fået rigtig mange henvendelser omkring Valentins barnevogn. Selvom dette indlæg burde være på min børneblog, så tager vi den her i stedet for siden det er her læserne har spurgt.
Da vi skulle vælge barnevogn havde vi nogle kriterier som skulle opfyldes. Vi bor inde i byen, så derfor skal det være en barnevogn, der ikke er for stor, som man kan navigere rundt i Københavns smalle fortorv med. Vi har en bil i b-segmentet, så den er hverken helt lille eller stor – det giver nemlig nogle udfordringer når vi skal på tur eller besøge familien. Kriterierne var derfor at den skal kunne pakkes let sammen, hjulene skal kunne tages af og kassen ligeledes. Man kan så skifte mellem liggedelen og siddedelen til når de bliver lidt større. Liggemålet er 79,5cm, det passer lige med, at de når op omkring de 6-7måneder, hvor de er i stand til at sidde op selv og derfor kan komme op i siddedelen.

For mit vedkommende måtte heller ikke veje for meget, fordi lille mig skal nemlig kunne bære den op ad nogle trin for at få den ind i vores ejendom. Vores valg havnede så på modellen som hedder Trille Viper 3s – 3s fordi den har tre hjul. Jeg har været super glad for den, både med kvaliteten og med prisen på den. Jeg har kørt med den næsten hver dag, og den bliver pakket ned i bil flere gange om ugen. Den fejler absolutlig intet og er i så god stand. Jeg er nemlig ikke helt villig til at smide 8-9000 kr efter en barnevogn. Den her passede så helt perfekt til vores behov og pengepung.

Vi har købt vores Trille Viper 3s på shoppen Lekmer.dk – der var hurtig og fri levering. Den står til 5.495kr, men hold øje med siden for den kommer nogle gange på tilbud, som jeg fik den på.

5

bloglovin

7 kommentarer

  • Maria

    Hvad gør du så når han skal i dagplejer eller vuggestue hvor han skal bruge en barnevogn til at sove i ( du skrev jo den I har nu kan han passe op til 6-7 måneder)?? For det er da smart med en lille eller kombivogn men så skal man vel anskaffe en anden barnevogn til at den bette skal bruge til at sove i hos dagplejeren/ vuggestuen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • dailystylediary

      I vores tilfælde er det ikke nødvendigt, da de institutioner vi har valgt har deres egne barnevogne stående fast som børnene kan sove i. Og der er også mulighed for at sove indendørs i sengene.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Jeg synes helt sikkert, du skal undersøge den model dom hedder Basson Nordic Lux. Den har liggemål på 97 cm. Smarte svingbare forhjul, som gør den nem at navigere rundt med. Den er også simpel at slå sammen, men fylder en del. Og så kan du købe et klapvognsdel til, så den kan opfylde begge behov, men du slipper for at have to stel til at fylde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • dailystylediary

      Det lyder smart, men vi kan desværre ikke have et stel der fylder meget, så kan den nemlig ikke være i vores bil :-/ Vi har kun et stel til vores nuværende, hvor det også er muligt at skifte liggedelen ud med en klapvognsdel.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den ser rigtig lækker ud og let at navigere med! 🙂
    Vi valgte også en kombivogn til vores yngste tvillinger(den fås også til enkelt). Der er lige et ekstra udhæng på kalechen, som jeg er vild med, det ekstra udhæng beskytter for sol og regn. Og den var billig, kun omkring 4000 kr for tvillinge udgaven.
    Basson duo twin, kan købes hos Kære børn.

    Mvh Cecilie
    http://blog.fashionmom.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • dailystylediary

      Det lyder som en fornuftig pris for en tvillingevogn 🙂 Jeg har en Basson lift til Valentin, og den har vi været så glad for 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • IDA

    Fedt at høre lidt om jeres valg og overvejelser.
    Ligesom dig er jeg altså også lidt for nærig til at lægge 8000+ for en barnevogn, og priser mig lykkelig for at der findes billigere mærker. Og så er jeg kæmpe fan af vogne med drejbare hjul, som gør det nemt at suse rundt i byen!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hello!