Braun face + fravær

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hej derude, håber I har haft nogle rigtige gode dage. Jeg har ikke logget på bloggen i to dage fordi der bare har været så meget at se til. Lille Valentin har nemlig været syg og haft så ondt i hans gummer, hans små kindtænder er nemlig ved at bryde ud. Det må være så forfærdeligt! Får helt ondt af at se han lider. Derfor har der været lidt stille fordi det bare kræver lidt mere opmærksomhed og flere kindstrøg og kys.

Jeg har i mellem tiden testet denne sag fra Braun. Det er en epilator og ansigtsbørste i én. Braun Face er designet til at kunne epilere de små ansigtshår med 10 mikroåbninger. Det går derfor langt hurtigere at fjerne de små hår ved øjenbrynene end med en pincet. Fordi den er så lille, er det faktisk nemt at komme rundt om i ansigtet med den. Jeg synes dog det gør lidt nas i starten at epilere brynene, men det er en vanesag og det forsvinder efter få gange. Den er super, hvis det lige skal gå lidt stærkt om morgen.

Ved et hurtigt skift, kan man også bruge maskinen som en rensebørste, morgen og aften. Den kan bruges sammen med de renseprodukter man normalt bruger, og så er den mere effektiv end hvis man brugte fingrene alene. Eneste anke er, at børsten ikke er så stor.
Den koster 599kr.

bloglovin

Samsung Galaxy Tab 3 kids

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Valentin har været så heldig, at han har fået lov til at teste en Samsung tablet. Eller dvs mor her har hjulpet Valentin med at teste den, og jeg har også afprøvet alle funktionerne for ham. Vi har haft den i nogle måneder efterhånden og er blevet ret glade for den. Den er brugt dagligt, enten af os eller Valentin. Han er dog ikke helt gammel nok endnu til at udnytte mange af funktionerne på den, men klart noget som han kommer til med tiden.
En Samsung Galaxy tab 3 kids er ikke meget anderledes end en almindelig tablet fra Samsung. Den er lige så stor og har alle funktionerne, faktisk har den flere funktioner end den “almindelige” tablet.

Design:
Der medfølger et cover med til kids versionen, som giver den en ekstra beskyttelse, samt den fungerer som en stander. Så den kan stå oprejst og fungerer rigtig godt, når Valentin ser youtube videoer på den. I coveret er der også en indbygget touch pen, der er lavet i en børnevenlig udgave. Den er tyk og rund, så den er nem for børn at holde på den, og så er der en gummidut på enden så de ikke stikker sig på den. Pennen er god til at tegne med, og så kan man også undgå små fedtede fingre på skærmen.
Hvis ikke man synes om coveret, kan man tage det af, og det ligner en almindelig tablet. Hvilket jo er en ret smart funktion, hvis nu det er en af de voksne der skal bruge den. Selv med og uden coveret vejer den ikke så meget, vi skal fx have den med på ferie. Der synes jeg klart at denne er en fordel, netop fordi den ikke vejer så meget. Skærmen er så heller ikke så stor. Den er på 7″, hvilket er rigeligt til børns behov.

Funktionalitet:
Det som adskiller denne tablet fra mange andre, er at den har en børne- og standard interfase. Det er muligt, når det er børnene der skal bruge den, at man slår den over i børne interfasen. Børne-interfasen er nemlig designet på en børnevenlig måde, hvor knapperne er store, den er farverig og langt mere børnevenlig. Det gør det lidt nemmere for børnene at finde apps. Hele børne-interfasen kan forældrene customize som de har lyst til. På den måde kan man som forældre bestemme hvad børnene skal have adgang til. Man kan fx fjerne “Google play” så de ikke kan downloade apps uden tilladelse. For at komme fra børne-til standard-interfasen kræver det en adgangskode. Det er også muligt at sætte en “timer” på, på den måde kan man styre børnenes brug af den.

Brugervenlighed / Børnevenlig:
Med coveret gør det tabletten til en meget børnevenlig maskine. Dog kunne der godt ønskes et lag plastik på skærmen for at undgå, at skærmen kan gå i stykker ved tab. Selve coveret gør den meget brugervenlig for de små fingre, eftersom den bliver lidt mere klodset og nemmere at håndtere for de små børn. Standeren gør det også godt som en håndtag, så de kan gå rundt med den uden at den glider ud af hænderne på dem. Valentin har haft fat i håndtaget mange gange, og han kan med coveret nemt tage fat i den, uden at tabe den.

Størrelse:
Selvom vi er vant til en iPads skærmstørrelse, så generer denne 7″ på ingen måde vores øjne. Den er faktisk meget nemmere at holde og vejer mindre. Det i sig selv er rigtig godt på tur og for den lille at holde. Valentin kan sagtens håndtere den med en hånd. Vi har også prøvet at se videoer på den og der vender vi den på langs, det fungerer helt fint og opløsningen er i top.

Alt i alt så er vi ret tilfredse med den. Vi kunne sagtens finde på at købe den, netop fordi den kan bruges både til voksne og børn uden at nogen skal gå på kompromis eller at vi skal have to enheder. Det rigtig gode ved den er børnetilstanden som man kan slå til og at der medfølger et børnevenligt cover med. Den kan blandt andet købes her til 1558kr.

Samsung tablet er udlånt af Samsung til test, vi er ikke blevet betalt for at skrive dette. Alle meninger og holdninger er mine egne.

bloglovin

Braun beauty kit give away

10

Skal vi ikke lige skyde den forlænget weekend afsted med en give away? Jeg går ud fra der er mange af jer, der har tvunget fri i morgen? Det har J i hvert fald, så vi er inviteret i Lalandia med hele svigerfamilien, det må være et paradis for de små poder. Og måske knap så meget for forældrene 😉
Anyway, jeg fik for noget tid siden et Braun Beauty kit ind af døren til test, og den skal I selvfølgelig også have lov til at teste. Jeg skrev allerede lidt om massagenbørsten her. Og jeg er stadig så glad for den og epileringsmaskine, selvom det gør nas første gang man bruger den. En lille beskrivelse af maskinerne:

Epilering
Nær-greb-teknologi med 40 pincetter fjerner hår som til og med er så korte som 0,5 mm, og med et højfrekvent massagesystem som aktivt stimulerer din hud og hjælper dig med at få en ekstra mild epilering. Med et svingbart hoved som smidigt anpasser sig efter din krops konturer og SmartLight som viser selv de fineste hår gør din epilering enkel og smidig.

Peeling
Peeling-børsten har mere end 3000 mikrovibrationer per minut så din hud afstødes 4 gange så effektivt sammenlignet med en manuel behandling. 10.000 fine børster tager varsomt bort døde hudceller og stimulerer celle fornyelsen i hudens overflade – plej din hud med denne fantastiske peeling.

Give away:
Betingelserne for at deltage er rimelig enkel. Alt I skal gøre, er at følge bloggens Facebook side – og efterlade en kommentar til give away statussen derinde, så jeg kan se jeres navne og dermed også kontakte jer, hvis I er den heldige vinder. Der bliver fundet en vinder på mandag.

bloglovin

Beauty rutine

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Lige nu er jeg ved at teste et beautykit fra Braun. I den beautykit er der en epileringsmaskine med tilhørende masseringsbørstehoved og denne massage-børste til ansigtet. Jeg tester pt begge dele, men vil lige dele lidt om massagebørsten som følger med. Den minder lidt om en Clarisonic og har samme funktion. Den gør virkelig underværker for huden, eftersom dens blide børster skrubber huden nænsomt. Jeg bruger min peelingcreme fra Rønsbol på huden og kører maskinen henover ansigtet. Det virker faktisk langt mere effektivt, end at stå og massere med hånden. Jeg fik endda ros for min hud den aften jeg havde brugt den. J synes at min hud strålede, og det var helt uden at han vidste, at jeg havde brugt maskinen. Thumbs up herfra for den. I kan læse mere om den her. Det her er egentlig lidt af en teaser, der kommer nemlig snart en konkurrence på bloggen hvor du kan vinde hele Braun Beautykit, som har en værdi af 2.000kr.

Nu vil jeg lige fodre Valentin af med hans morgengrød og så vil vi bevæge os ud mod mødregruppen. Kan I have en god dag!

bloglovin

Barnevogns forespørgsel

september

Jeg har fået rigtig mange henvendelser omkring Valentins barnevogn. Selvom dette indlæg burde være på min børneblog, så tager vi den her i stedet for siden det er her læserne har spurgt.
Da vi skulle vælge barnevogn havde vi nogle kriterier som skulle opfyldes. Vi bor inde i byen, så derfor skal det være en barnevogn, der ikke er for stor, som man kan navigere rundt i Københavns smalle fortorv med. Vi har en bil i b-segmentet, så den er hverken helt lille eller stor – det giver nemlig nogle udfordringer når vi skal på tur eller besøge familien. Kriterierne var derfor at den skal kunne pakkes let sammen, hjulene skal kunne tages af og kassen ligeledes. Man kan så skifte mellem liggedelen og siddedelen til når de bliver lidt større. Liggemålet er 79,5cm, det passer lige med, at de når op omkring de 6-7måneder, hvor de er i stand til at sidde op selv og derfor kan komme op i siddedelen.

For mit vedkommende måtte heller ikke veje for meget, fordi lille mig skal nemlig kunne bære den op ad nogle trin for at få den ind i vores ejendom. Vores valg havnede så på modellen som hedder Trille Viper 3s – 3s fordi den har tre hjul. Jeg har været super glad for den, både med kvaliteten og med prisen på den. Jeg har kørt med den næsten hver dag, og den bliver pakket ned i bil flere gange om ugen. Den fejler absolutlig intet og er i så god stand. Jeg er nemlig ikke helt villig til at smide 8-9000 kr efter en barnevogn. Den her passede så helt perfekt til vores behov og pengepung.

Vi har købt vores Trille Viper 3s på shoppen Lekmer.dk – der var hurtig og fri levering. Den står til 5.495kr, men hold øje med siden for den kommer nogle gange på tilbud, som jeg fik den på.

5

bloglovin