Klassisk outfit

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA 17

Så er vi snart på vej til vandland med Valentin. Bilen er pakket med en masse grej, og jeg vil bare pointere, at jeg er glad for, at vi ikke skal på bilferie. Jeg tror da vist nok, at det vil blive et problem for os at pakke den lille bil vi har.
Jeg har fundet et klassisk og gammelt outfit frem fra skabet. Jeg tror alle dele har rigtig mange år på bagen, og vi taler om minimum tre år. Hvis jeg selv skal sige det, så er jeg rigtig god til at gemme mit tøj og mine favoritter, faktisk lidt for god til det. Men jeg må vist også snart købe en stand på et tøj loppemarked, jeg har så meget jeg skal af med. Det her tøj er i hvert fald dejligt at sidde lidt længe i en bil i, og så kan jeg sagtens stadig tumle rundt med Valentin i det.

Jakken er fra Zara, nederdel fra Gina Tricot, Top fra Vila, Solbriller fra Burberry

bloglovin

Braun beauty kit give away

10

Skal vi ikke lige skyde den forlænget weekend afsted med en give away? Jeg går ud fra der er mange af jer, der har tvunget fri i morgen? Det har J i hvert fald, så vi er inviteret i Lalandia med hele svigerfamilien, det må være et paradis for de små poder. Og måske knap så meget for forældrene 😉
Anyway, jeg fik for noget tid siden et Braun Beauty kit ind af døren til test, og den skal I selvfølgelig også have lov til at teste. Jeg skrev allerede lidt om massagenbørsten her. Og jeg er stadig så glad for den og epileringsmaskine, selvom det gør nas første gang man bruger den. En lille beskrivelse af maskinerne:

Epilering
Nær-greb-teknologi med 40 pincetter fjerner hår som til og med er så korte som 0,5 mm, og med et højfrekvent massagesystem som aktivt stimulerer din hud og hjælper dig med at få en ekstra mild epilering. Med et svingbart hoved som smidigt anpasser sig efter din krops konturer og SmartLight som viser selv de fineste hår gør din epilering enkel og smidig.

Peeling
Peeling-børsten har mere end 3000 mikrovibrationer per minut så din hud afstødes 4 gange så effektivt sammenlignet med en manuel behandling. 10.000 fine børster tager varsomt bort døde hudceller og stimulerer celle fornyelsen i hudens overflade – plej din hud med denne fantastiske peeling.

Give away:
Betingelserne for at deltage er rimelig enkel. Alt I skal gøre, er at følge bloggens Facebook side – og efterlade en kommentar til give away statussen derinde, så jeg kan se jeres navne og dermed også kontakte jer, hvis I er den heldige vinder. Der bliver fundet en vinder på mandag.

bloglovin

Tillykke til mig

congo

Oh yes, så bliver jeg et helt år ældre i dag. Det kommer jo bag på mig hvert år. I år fylder jeg 28 år, nu er der kun 2 år tilbage før jeg runder de 30! Sjovt, for i år har jeg det helt fint med at fylde et år mere, sidste år havde jeg dyb krise. Jeg var højgravid, skulle forlade mit job – jeg stod og skulle ind i en ukendt fremtid. Som 28 årig føler jeg mig meget tilfreds og glad for hvor jeg er henne i mit liv. Jeg har den sødeste lille dreng, den kærligste kæreste og en sød familie. Jeg kunne ikke ønske mig mere.
Js gave til mig var en god middag og hygge. Så jeg blev fejret i lørdags, hvor jeg blev inviteret på middag på restaurant Congo på St. Kongensgade. Det var formiddabelt mad! Vi valgte de små retter, hvor vi hver valgte tre. Jeg fik stenbidderrogn, kalvetatar og mørbrad og bobler til maden. Så lækkert! Selve restauranten har en god atmosfære, der er mørkt, god betjening og ligger lidt gemt af vejen – meget New york-ish.

I dag skal jeg ikke fejres som sådan, det er jeg vist blevet for gammel til. Jeg får besøg af en veninde og senere skal jeg spise hos mine forældre, der har tilberedt min livret, nemlig skaldyr.

bloglovin

Sol & strand

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I går tog vi en tur i det gode vejr, eller helt godt var det faktisk heller ikke. Lige da vi kom ud af døren begyndte det at dryppe ned og vi stod og vaklede mellem at gå hjem igen eller bare tage afsted. Det blev heldigvis det sidstnævnte. Vi tog på Bakken eftersom det er virkelig mange år siden vi har været derude. Selve gåturen i Dyrehaven er bare så hyggelig men Valentin sov på vejen derhen. Vi måtte faktisk vække ham på Bakken efter han havde sovet i længere tid. Han gik jo glip af al det sjove, men hos sov fra skrigende mennesker og larmende forlystelser. Da han så vågnede var han mere end begejstret for det han så. Der var ret mange mennesker derhenne. På vejen hjem tog vi lige turen forbi Bellevue strand hvor Valentin for første gang fik sand under sine fødder. Han synes det var noget af det sjoveste at prøve. Og ville slet ikke derfra. Vandet var så hammerkoldt, så det blev han lige fritaget for, men jeg fik dyppet mine tæer. Det skal blive lidt varmere før jeg hopper helt i.
Valentins shorts er fra H&M, solhat fra Wheat, T-shirt fra Norlie og Cardigan fra Benetton.

bloglovin

Dagens // lørdag aften

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg havde dette på i aftes, da vi var på vej ud for at spise på Congo. Det var faktisk helt ok med strømpebukser, for det blev ret så køligt senere på aftenen. Det var så hyggeligt at have alene tid med J, vi spiste god mad, drak drinks på Norden og gik en lang tur.
Jeg havde min nye nederdel fra Zara på, jakke fra Asos, taske fra Stella McCartney og skjorte fra H&M.

I dag ser det virkelig ud til at være sååå varmt, vi tror det bliver til en tur til Dyrehaven og Bakken. Det er så hyggeligt og lang tid siden vi har været derude.

bloglovin