Weekendplanerne

IMG_2595IMG_2593 IMG_2594

Nu hvor det er blevet til nogle plusgrader igen, forsøger jeg mig med andet end dunjakke. Jeg har gået og småfrosset hele vinteren, og ser nu lidt frem til at det bliver forår, så jeg kan finde de lidt lettere jakker frem. Ellers har jeg rendt rundt i min dun North Face jakke fordi det har været det eneste fornuftige i denne kulde. Der er den altså rimelig effektiv, når jeg står i minus otte grader og venter på bussen. Min nye jakke fandt jeg på udsalget i Zara, faktisk en af de meget få ting jeg har fået købt mig i vinterudsalget. Jeg har ikke haft tiden til at kigge rundt og så er jeg med tiden også blevet mere kritisk. Jeg leder kun efter holdbare og klassiske dele, som jeg ved, at jeg får glæde af mange år frem.

Valentin og jeg har været syge stort set hele ugen. Valentin startede først, så kom jeg med min forkølelse eller er det måske noget andet? Jeg har til tider kæmpe hovedpine og nyser konstant! Jeg er træt af at være småsyg og prøver at bekæmpe det ved at lave absolutlig så lidt som muligt. I går har vi været til tøndeslagning hos Danske Bank, og det har været vores eneste plan ellers har vi tullet rundt derhjemme fordi vi alle har været lidt småsløje.
I dag er planen at vi skal forbi Torvehallerne til Kinesisk nytår. Det er det tætteste jeg kommer på det i år, sidste år var vi i Hong Kong på dette tidspunkt for at fejre det, men i år er tiden ikke lige til det.

bloglovin

1.advent

30.9.15 jul

Glædelig 1.advent! Sikke en stormfuld én af slagsen, jeg er da glad for at jeg både har en tyk vinterjakke og endda en par lækre vinterstøvler. Så jeg kan trodse vejret. Jeg tror nemlig det går hen og bliver en rimelig hård og kold vinter. Og hvis jeg skal være i stand til at være ude i sneen med Valentin, så skal der meget varmt tøj til. Heldigvis var der nu ikke alt for meget sne i københavn i sidste weekend, men da jeg kom til Glostrup mandag morgen fik jeg noget af et chok. Det var jo helt vildt at der kom så meget sne! Det er nu ok, at der kommer lidt sne her i juleperioden, det er så fint og hyggeligt. Mens Valentin sov til middag fik jeg pyntet lidt op til jul. Vi har ikke det vildeste julepynt og har heller ikke intentionerne om det, men lidt skal der til – især når man har barn. Valentin var ret så fascineret af julepynten og julemanden der stod og vogtede juletræet. Her sad han af flere omgange og kiggede intenst på det. Han er ellers ikke så meget for julemænd in real life, men så længe de er lavet i keramik er det helt fint.

I dag har den stået på mødregruppe, som vi ikke har fået set det sidste års tid fordi alle har haft travlt med arbejde og det nye liv med at jonglere arbejde og barn samtidig. Det var så hyggeligt at se alle igen, og se hvor store alle er blevet. Selvom alle er vokset så meget og kan så meget efterhånden, føles det alligevel ikke som længe siden vi sidst har set hinanden.
Valentin er lige løbet ind i en periode, hvor han har en smule separationsangst. Det er helst mor der duer og skal være i nærheden. Far er også OK, men så snart vi er ude, så hænger han på mig. Det er nok bare en fase, men en rimelig svær én. Desuden har vi ovenikøbet fået terrible-two med i købet. Hvis ikke det lige passer ham, så smider han bare med tingene eller bliver sur og går sin vej. Mor her må altså tælle til 10 nogle gange om dagen. Det er nok også bare en fase fortæller jeg mig selv. Den fase har jeg ladet mig fortælle også kommer igen i teenagealderen.

v

bloglovin

Weekend!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Nøj hvor har jeg glædet mig til weekenden, selvom jeg nogle gange klager over at der ikke er nok hverdage til at klare alle opgaverne. Jeg sad og arbejde til kl. 23 i aftes, mens J var ude med arbejdet, så kunne jeg lige så godt klare nogle af de projekter der lå til næste uge. Selvom jeg nok lige havde foretrukket at krybe i sengen, tænde sengelampen og læse en bog.
Vi startede lørdagen med en smut i Torvehallerne for at handle ind. Ikke et billigt sted men absolutlig et af mine yndlings steder at handle. De har de friskeste råvarer og du kan stort set få alt mellem himmel og jord. Og så er serviceniveauet noget højere end de fleste andre steder. Vi fik handlet ind til frokost, fortæret den og nu ligger V og sover sin formiddagslur mens J og jeg drikker te og læser bøger. Jeg sidder og drikker en grøn te med makaron smag. Meget lækkert og fancy men det kan I høre om senere hen. Jeg har genfundet min lyst til at læse igen og har købt mig en kindle, så jeg ikke skal slæbe rundt på bøger. Jeg elsker at læse og læste hverdag frem til jeg startede handelshøjskolen hvor tiden var lidt knap. Jeg læser primært på engelsk og har allerede tygget mig igennem et par bøger. Den jeg læser lige nu er “The kite runner” som omhandler Pakistan set fra en drengs vinkel i perioden fra 70’erne og frem til nu.

Jeg vil lukke computeren ned og få læst et par sider inden Valentin vågner og vi måske tager en tur i Nationalmusset.

bloglovin

Planlægning i en højere enhed

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hej hej…det er et glædeligt gensyn på bloggen. Jeg har været lidt missing in action. Ikke så meget nyt under himlen andet end at tiden flyver og jeg har masser at lave. Det resulterer såmænd bare i at ugerne flyver afsted. Jeg vil stadig meget gerne prioritere bloggen fordi det er min allerførste baby, som jeg har haft i 6 år. Apropos baby, så har vi brugt weekenden på at fejre, at Valentin bliver 2 år i morgen. Lørdag havde vi en stor del af familien ovre til middag og søndag var vi ude og spise Dim Sum. Det har krævet lidt arbejde og jeg må sige, at jeg er godt brugt nu. Jeg har været to dage i Finland denne uge, med et meget tætpakket program. Og hele forberedelsen af Valentins fødselsdag tog også lige nogle timer. Så da jeg ramte sofaen i går lørdag aften kl.21:00 faldt jeg i søvn. Sikke en vild lørdag aften. Men det hele har været så hyggeligt, så det er kun helt OK. I morgen skal jeg så ned i vuggestuen med snacks til de andre børn.

Min cardigan er ny og fra Mango. Den er så meget mig og vild rar at have på. Den er købt fornyligt og skulle gerne være til at finde stadig. Jeg fandt min i Finland, så jeg kan desværre ikke lige hjælpe med en butik, men den er lige her på deres hjemmeside.

bloglovin

Min weekend



Jeg løber hurtigt for tiden, og det er for at nå det hele. Sidste uge var jeg afsted på Formland messen med arbejdet, det tog lige nogle dage ud af kalenderen. Det gør bare at det lige pludselig virker som en meget kort uge. Og i dag havde jeg en hjemmearbejdsdag, fordi jeg havde et møde inde i byen og der var ingen grund til at køre frem og tilbage til arbejdet.

I weekenden var vi på landet hos Vs farmor og farfar – desværre regnede det det meste af dagen, så vi fik knap så meget udendørstid som vi havde ønsket. Valentin er ellers vild med at komme ud og gynge og lege i sandkassen. Apropos at lege, så har han simpelthen så meget legetøj efterhånden at vi har måtte finde på alternative løsninger i hjemmet. For at få plads til alt legetøjet. Det skulle virke rimelig overskueligt, nemt at få frem og rydde væk og så skal det så også være pænt oveni. Nu har vi fået organiseret det hele, så det fremstår mere ryddeligt. Så har han en legebænk han kan stå ved og lege. Lige om lidt bliver han også to år og der kommer nok endnu mere til af det.

bloglovin