Årets næstsidste dag

Valentin var meget imponeret af sneen og den oppyntning i Tivoli. Han var slet ikke til at styre og løb rundt.

Der var lige tid til et billede foran et kæmpe juletræ, de rødmossede kinder siger vist lidt om temperaturen den dag. 

Heldigvis havde vi da noget kaffe at varme os på.

^Den forlystelse er altid et hit for en på hans størrelse. Det er som om den bliver sjovere jo ældre han bliver.

Åh, jeg elsker den lille prut så højt men jeg kan også blive lige så sur på ham når han smider sin mad på gulvet. Han er virkelig kommet i en pre-terrible-two alder, hvor han lige skal teste hvor langt han kan komme. Han er møgstædig og vil kun som han selv vil. Som jeg har læst er det bare en fase, og den håber jeg vi snart er ovre. Vi kan virkelig mærke at der sker så meget med hans udvikling for tiden. Han lærer noget nyt hver dag, og kan udpege de forskellige ting på hans klodser og gentager de ord vi siger. Bare i går lærte han at sige bil, æble, abe og skygge. Det er ikke sagt perfekt, men vi kan forstå ham 🙂